Article: “Portland klar til eksport”

Source: Politiken, October 19th 2005 dk
Writer: Erik Jensen

Den københavnske trio med det solide navn, Portland, er klar til eksport til den ganske verden. Portland, der har udgivet to album i Danmark “The World is Creative” og “Eyes of a Stranger” fra dette forår, har skrevet kontrakt med det tyske selskab Infacted Recordings med speciale i synthesizer-musik. Via det tyske selskab udgives “Eyes of a Stranger” i denne måned i blandt andet USA, Rusland, Tyskland og Polen. “Det er superfedt for os, en stor chance og vi kommer selv til at tjene et eventuelt overskud, fordi vi selv har udgivet albummet herhjemme”, siger gruppens sanger Michael Lund Petersen. Portland spiller i Parken i København efter FCK’s hjemmekamp mod Horsens på lørdag og vender tilbage til foråret, formentlig også med koncerter i USA.

line
footer
© Copyright 2005-2009 by Portland & Portland Fanclub - All rights reserved | Powered by Wordpress | Designed by Elegant Themes | Register | Log in